Når man lever sammen som ægtefæller eller partnere, er det let at udskyde snakken om arv. Det kan føles fjernt eller ubehageligt at tale om dødsfald og økonomi, men netop derfor er det vigtigt at tage stilling i tide. Arv handler ikke kun om penge – det handler om tryghed, retfærdighed og respekt for hinandens ønsker. Her får du et overblik over, hvordan du kan tage stilling til arv i ægteskab eller partnerskab, og hvad du bør overveje undervejs.

Hvorfor det er vigtigt at tage stilling

Mange tror, at “det hele går automatisk” mellem ægtefæller, men sådan er det ikke altid. Uden et testamente fordeles arven efter arvelovens standardregler, som ikke nødvendigvis passer til jeres situation. Det kan få store konsekvenser – især hvis der er børn fra tidligere forhold, eller hvis I lever som samlevende uden at være gift.

At tage stilling til arv handler derfor om at sikre, at den efterladte ikke står økonomisk sårbar, og at jeres værdier og ønsker bliver respekteret. Det kan også forebygge konflikter mellem arvinger og skabe ro i en svær tid.

Ægtefæller: Hvad siger loven?

Er I gift, har I som udgangspunkt legal arveret efter hinanden. Det betyder, at den længstlevende ægtefælle arver halvdelen af afdødes formue, mens den anden halvdel går til afdødes børn (livsarvinger). Hvis der ikke er børn, arver ægtefællen det hele.

Men der er flere nuancer:

• Fælleseje betyder, at alt, hvad I ejer sammen, deles ligeligt ved dødsfald – medmindre I har aftalt særeje.
• Særeje kan oprettes gennem ægtepagt eller testamente og betyder, at visse værdier ikke deles.
• Udvidet fælleseje kan give den længstlevende ægtefælle ret til at sidde i uskiftet bo med hele formuen, hvilket ofte giver større økonomisk tryghed.

Et testamente kan bruges til at justere arvens fordeling, så den passer bedre til jeres ønsker – for eksempel hvis I ønsker, at den længstlevende skal arve mest muligt.

Samlevende: Uden testamente arver I ikke hinanden

Lever I sammen uden at være gift, har I ingen automatisk arveret efter hinanden – uanset hvor mange år I har boet sammen, eller om I har fælles børn. Det betyder, at hvis den ene dør, går arven direkte til afdødes børn eller øvrige familie.

Derfor er et testamente helt afgørende for samlevende, der ønsker at sikre hinanden. I kan for eksempel oprette et udvidet samlevertestamente, som giver jer næsten samme arveret som ægtefæller, hvis I har boet sammen i mindst to år eller har fælles barn.

Uden et testamente risikerer den efterladte at skulle flytte fra fælles bolig eller stå uden økonomisk støtte – selv efter mange års samliv.

Læs også:

Hvorfor vælger nogle askespredning? De mest almindelige årsager forklaret

Bedemand

Flere danskere vælger i dag at få deres aske spredt over havet frem for en traditionel urnebegravelse. Artiklen dykker ned i de mest almindelige årsager til dette valg – fra ønsket om frihed og natur til hensynet til de pårørende og ønsket om en personlig afsked.

Få hjælp fra dit netværk – sådan kan praktisk støtte reducere begravelsesudgifterne

Bedemand

En begravelse behøver ikke at være en økonomisk byrde. Ved at lade familie, venner og naboer hjælpe med praktiske opgaver kan du både reducere udgifterne og skabe en mere nærværende og værdig afsked.

Arv og samliv: Sådan tager du stilling til arv i ægteskab eller partnerskab

Bedemand

Det kan være svært at tale om arv, men en åben samtale og de rette beslutninger kan sikre både retfærdighed og ro i forholdet. Læs, hvordan du og din ægtefælle eller partner kan tage stilling til arv, og hvilke regler og muligheder der gælder.

Sådan skriver du et personligt mindeord til en begravelse

Bedemand

Det kan være svært at finde de rigtige ord, når man skal skrive et mindeord til en begravelse. I denne artikel får du inspiration, struktur og konkrete råd til, hvordan du kan skrive et personligt og rørende mindeord, der formidler både sorg, taknemmelighed og kærlighed.

Børn, særbørn og arv

Når der er børn fra tidligere forhold, bliver arvespørgsmålet ofte mere komplekst. Særbørn har krav på deres tvangsarv, som udgør 25 % af den arv, de ellers ville have fået. Det betyder, at man ikke kan skrive dem helt ud af testamentet, men man kan justere fordelingen, så den længstlevende ægtefælle eller partner får bedre mulighed for at blive boende.

Det er en god idé at tale åbent med hinanden – og eventuelt med børnene – om, hvordan I ønsker, at arven skal fordeles. Det kan mindske risikoen for misforståelser og konflikter senere.

Testamente: Jeres vigtigste redskab

Et testamente er det mest effektive værktøj til at sikre, at jeres ønsker bliver fulgt. Det kan oprettes hos en advokat eller som et notartestamente, der registreres hos skifteretten. I testamentet kan I blandt andet:

• Bestemme, hvem der skal arve hvad.
• Sikre den længstlevende økonomisk.
• Oprette særeje for børn eller arvinger.
• Udpege en bobestyrer til at håndtere boet.

Et testamente kan altid ændres, så det følger med jeres livssituation – for eksempel ved ægteskab, skilsmisse eller nye børn.

Tal om det – og få rådgivning

Selvom det kan være svært, er det en god idé at tage snakken om arv, mens begge parter har det godt. Det giver mulighed for at træffe beslutninger i fællesskab og undgå ubehagelige overraskelser senere.

Overvej at søge rådgivning hos en advokat med speciale i arveret. En professionel kan hjælpe jer med at forstå reglerne, udforme et testamente og sikre, at alt bliver juridisk gyldigt.

En beslutning, der giver ro

At tage stilling til arv handler ikke om at forberede sig på døden, men om at skabe tryghed i livet. Når I har styr på jeres ønsker og aftaler, kan I leve videre med visheden om, at I har taget hånd om hinanden – også når den ene en dag ikke er her mere.